Tag Archives: Koncert

Stream The Cure-koncerten fra Roskilde Festival

I år er det muligt at gense en del af årets Roskilde Festival-koncerter. Og du har bl.a. mulighed for at genopleve et af højdepunkterne: nemlig den 1. time af The Cure-braget foran Orange Scene. Herfra kipper vi for et rigtigt godt initiativ, og næste år håber vi på at det bliver muligt at se alle koncerterne.

LINK

Reklamer
med emneordet , , , , , ,

Årets skjulte juvel – Roskilde Festival

Noget af det bedste ved Roskilde er de mange oplevelser, der helt overraskende opstår uden man havde haft nogle forventning om det på forhånd. Én sådan oplevelse på RF 2012 kunne eksempelvis være Dorit Chryslers spontane teramin-koncert i Social Zone eller en opstået flash-mob, der pludselig former verden omkring én.

OG i år indtraf Stauning eller Kaos’ bedste og totalt overraskende oplevelse foran den lille scene Gloria’s ekstrem flotte scenedesign. Sammen med en ven havde vi lidt tilfældigt bevæget os ind i mørket, men blev snart fuldstændigt opslugt af TOUCHY MOB’s magiske folk-techno. Bandet består af Ludwig Plath, som udelukkende er bevæbnet følsomt guitarspil, intens vokal, men samtidig et væld af elektroniske loops, der spændte fra højspændt drum’n’bass til knitrenede electronica. Koncerten balancerede på fornem vis mellem det inderlige introverte og det danseable extroverte – og netop dette forhold gav altså undertegnede en af Roskilde’s bedste oplevelser. Tak.

Nu skal vi så i gang med at lytte til Touchy Mob’s plader, som kan downloades helt gratis på hans hjemmeside her. Vi håber af sommerens soundtrack er fundet.

med emneordet , , ,

verdens bedste band lægger vejen forbi Vega

Så er det lige blevet offentliggjort at Stauning eller Kaos’ yndlingsband, Destroyer, lægger vejen forbi Vega til efteråret. Vi er ovenud ekstatiske – og hvis du er typen, der kan lide musik, er denne koncert et MUST!

Nedenstående anmeldelse af Destroyer’s seneste plade, Kaputt, slår hovedet på sømmet:

”Kaputt har sin klare styrke i den høje grad af troværdighed, der gennemsyrer alt, hvad Dan Bejar laver. Han skærer ingen hjørner, han har et ambitionsniveau ulig mange andres, og så er han ikke bange for at spille på referencerne, stille krav til lytteren og midt i det hele vende 180 grader og stikke af i en anden retning. Og hvis det nemt kommer til at lyde som ni sange, der kondenserer billedet af lidt for glanspoleret voksenindie – ja, så skyldes det, at det er netop, hvad Kaputt er: glanspoleret, blødt, behageligt. Og et fuldstændigt uomgængeligt værk.” – Undertoner.dk

med emneordet , , , ,

Tinariwen – autentisk og rebelsk ørkenblues i Vega

Autentisk er på mange måder et udvandet begreb, men hvis nogen eller noget er autentisk, må det være oprørs-bandet, Tinariwen. Bandet er grundlagt af Ibrahim Ag Alhabib der som 4-årig overværede sin fars henrettelse under en revolte blandt det nomadiske tuareg-mindretal, han tilhører. De fleste af ørkenblues-kollektivets medlemmer er eks-soldater og rebeller og bandet blev samlet i en militær træningslejr for mere end 30 år siden. Stauning eller Kaos synes særligt godt om bandet live, og anmeldelserne fra deres sidste optræden i Danmark var da også været begejstrede.

Jeg har sjældent hørt musik, der svingede så godt og så lækkert som den repetitive og melodiøse ørkenrock, Tinariwen diskede op med. Bandet blander delvis traditionel amerikansk bluesguitar med afrikanske trommer og perkussion, og resultatet denne eftermiddag var direkte fortryllende. Man kommer simpelthen i en lykkelig og let svævende trancelignende tilstand af at lytte til gruppens musik. – Soundvenue

”Koncerten var besættende fra første strofe, en opvisning i walking blues, vel at mærke kamelers gang på vej mod endeløse sandblæste horisonter.” – Gaffa

med emneordet , , ,

Yul Anderson Solo Piano & Yul Anderson Plays Jimi Hendrix

Du har måske allerede oplevet Yul Anderson og hans fantastiske klaverspil på købmagergade, hvor han ofte sidder og øver sig. Måske vil du gerne høre mere. På lørdag kan du opleve den amerikansk fødte pianist indendørs på Det Kongelige Bibliotek/Den Sorte Diamant, hvor han giver hele to koncerter – Solo Piano Concert og Yul Anderson Plays Jimi Hendrix Concert.

“Min mening er at skabe den ultimative pianooplevelse udtrykt gennem lyd, der tager lytteren med på en musikalsk rejse til et sted, hvor de aldrig har været før”, fortæller Anderson, der i sit klaverspil er inspireret af både rockmusik og klassisk musik.

Yul Anderson Solo Piano Concert starter klokken 19.30, og her kan du opleve Andersons fantastiske klaverspil og vokal i en blanding af amerikansk Blues og europæisk klassisk musik. Aftenens anden koncert, Yul Anderson Plays Jimi Hendrix Concert, starter klokken 21.30 og er en hyldest til Jimi Hendrix. Her spiller Anderson med sin trio og forlader klaveret til fordel for guitaren. Hør hvordan det lyder her.

Koncerterne afholdes lørdag d. 14. april 2012  fra klokken 19.30 i Det Kongelige Bibliotek/Den Sorte Diamant. Billetter kan købet via Billetnet og Billetlugen.

Image

med emneordet , , ,

Dad Rocks! – gratis koncert på Nørrebro Bryghus

Et af Danmarks allerbedste bands – Dad Rocks! – kommer fra Århus. Og bandet består egentlig udelukkende af den karismatiske Snævar Njáll Albertsson. Sidste år udgav han den fremragende naivistiske folkpop-plade, Mount Modern, der ikke fik meget opmærksomhed i Danmark. Til gengæld fik pladen stor international anerkendelse og en score  9/10 på toneangivende Drowned in Sound:

Albertsson’s is a unique, gentle and much-needed authorial voice that humanises our often trend-fixated indie turf, and Dad Rocks! is a new band that feels like it should have always been here. This album positively glows with world-wise gentility, and I willingly join the fast-growing legion of Dad Rocks! devotees who can barely contain their excitement for what comes next.” – Drowned in Sound

lørdag får du muligheden for selv at opleve Dad Rocks på Nørrebro Bryghus. Entreen er gratis og der er happy hour i baren fra koncertens afslutning og en time frem.

Stauning eller Kaos glæder sig naturligvis!

med emneordet , , , , ,